Menu Luk

Massage

I min klinik arbejder jeg med akupunktur og massage i Lyngby. Desuden har jeg en række kurser, der supplerer behandlingen, som f.eks. ledmobilisering, holdningskorrektion, sportstape mm.
Denne viden holder jeg naturligvis ved lige ved løbende at deltage i opkvalificerende kurser og uddannelser for at dygtiggøre mig.

Ved siden af den manuelle behandling, har jeg erhvervet mig en god viden om ernæring i form af mineraler og vitaminer, og deres virkning på kroppen. Korrekt brugt vil disse i mange tilfælde kunne fremskynde behandlingens effekt.

Jeg arbejder med fysiurgisk massage. Det er den klassiske, dybdegående muskelmassage. Dvs. at jeg arbejder dybt i vævet for at lokalisere og afhjælpe muskelproblemer. Denne massageform er aldeles effektiv og har fokus på hurtige og gode resultater.

Min massage er derudover influeret af mit virke som akupunktør – det er meget svært ikke at indarbejde f.eks. triggerpunker, hvor det rigtige tryk giver ekstra stor forløsning.

Bliv massør

Har du lyst til selv at lære at massere, så tag et kig på MassageAkademiet. Det er den skole, jeg er uddannet på – og som jeg nu har overtaget ledelsen af.

Her uddanner vi dygtige behandlere, der kan skabe effektive resultater. Særligt har vi fokus på at lære eleverne at bruge kroppen korrekt når de arbejder, så de kan holde til faget i mange år.

Se mere om massør uddannelsen

Akupunktur

Akupunktur på Nørrebro

Akupunkturen er en ældgammel kinesisk behandlingsform. De første fundne tekster er fra omkring 4000 år før vores tidsregning.

Det fungerer i praksis ved indstik af ganske små, tynde nåle i kroppen. Nålene hjælper kroppens egne ophelende egenskaber på vej ved bl.a. at øge blodcirkulationen, mindske smerter og hjælpe med at afslappe vores muskulatur.

Akupunktur kan dog meget andet end at afhjælpe muskulære problemer. WHO har lavet en lang liste over sygdomme, hvor akupunkturen anbefales på grund af dens gavnlige effekt.
Listen er langt fra fyldestgørende. Symptomer og sygdomme, der ikke nævnes her kan også med god sandsynlighed behandles med godt resultat.

  • Muskel- knogle- og nervelidelser
    – Alle smerter i bevægeapparatet
    – Gigt
    – Hovedpine
    – Migræne
    – Frossen skulder
    – Tennis albue
    – Diskusprolaps
    – Smerter efter piskesmæld
    – Lændesmerter
    – Iskias
    – Lammelse efter slagtilfælde
    – Ansigtslammelse
    – Nervelidelser imellem ribbenene
    – Ansigtsnerve smerter (Trigeminus neuralgi)
    – Føleforstyrrelser i nerverne lige under huden
    – Meniere´s sygdom (svimmelhed og susen for ørerne)
    – Ufrivillig vandladning
  • Mund, hals og luftveje
    – Tandpine
    – Tandkødsbetændelse
    – Smerter efter tandudtrækning
    – Akut og kronisk halsbetændelse
    – Astma/allergi
    – Bronkitis
  • Fordøjelsessytemet
    – Diarré
    – Forstoppelse
    – For meget mavesyre
    – Akut og kronisk mavesår
    – Tarmbetændelse
    – Tarmslyng
  • Øjensygdomme
    – Nethinde betændelse
    – Nærsynethed hos børn
    – Betændelse i hornhinden
    – Grå stær (uden komplikationer)
  • Frugtbarhed og graviditet
    – Ufrugtbarhed hos mænd og kvinder
    – Impotens
    – Korrektion af fosterstilling
    – Graviditetskvalme
    – Nedsat mælkeproduktion
  • Mentalt helbred
    – Depression
    – Søvnløshed
    – Skizofreni
  • Andet
    – Afhængighed – misbrug, rygning mm.
    – Herpes Zoster angreb

Jeg bruger naturligvis kun sterile engangsnåle. De er tilmed smedet af kirugisk stål, så jeg er helt sikker på, at de ikke afgiver hverken metaller eller plasticstoffer ved hyppig behandling.
Jeg er også omfattet af al nødvendig forsikring. Det har selvsagt ikke været nødvendigt at tage i brug på nogen måde, men det er altid rart at vide, at forholdene er i orden for dig som klient.